201
201
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
201
201
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Psykiatrisk Afdeling Odense

|
Fyn
|
Indrykket 21-01-2022

Socialpædagog/lærer/ergoterapeut søges til Psykiatrisk Afdeling Odense - Universitetsfunktion

Socialpædagog/lærer/ergoterapeut søges til udvikling og drift af Dyrkningsaktiviteter på Psykiatrisk Afdeling, Odense
Elsker du udeliv, mennesker og samarbejde og har du lyst til at være med til at skabe din egen stilling, så skal du se her
Psykiatrisk Afdeling i Odense skal i 2024 flytte i nye bygninger og det er besluttet at Dyrkningsaktiviteter, skal være en del af miljøterapien på den nye afdeling.

Vi skal nu for alvor i gang med at forberede afdelingen til dette. Der er nedsat en innovationsgruppe, som skal se på hvordan man rundt i landet bruger udeområder/haver til terapi og som aktivitet (Dyrkningsaktiviteter) i psykiatrien.
Forskellige Dyrkningsaktiviteter skal afprøves i vores nuværende afdeling og samtidig skal der arbejdes med hvordan dette skaleres op og kan implementeres i den nye afdeling.
Vi har i vores afdeling tilknyttet have til alle afsnit og derudover har vi en kolonihave.

Vi søger pr. 1. april 2022, eller efter aftale, en medarbejder som vil være med i denne proces. Du skal være tovholder i forhold til projektet fra nuværende stadie til vi er etableret i den nye afdeling og derefter skal du stå i spidsen for driften af Dyrkningsaktiviteterne.

Du skal være glad for naturen og have interesse og viden om havedyrkning så du året rundt kan sætte aktiviteter i gang i uderummene.

Da aktiviteterne skal drives sammen med patienterne er det et must, at du nyder at sætte aktiviteter i gang for og ikke mindst sammen med patienter. Dette må gerne kunne ske sammen med kollegaerne i afdelingen. At du er stærk til at danne relationer, også til mennesker med psykisk sygdom, er derfor en vigtig forudsætning i jobbet.

Vi forventer, at relevante frivillighedsorganisationer skal inddrages i arbejdet omkring Dyrkningsaktiviteterne og du vil skulle være tovholder i kontakten med disse og evt. andre relevante instanser.

Du vil blive ansat på en stor psykiatrisk afdeling, vi har p.t. 111 senge, fordelt på 7 afsnit og når vi flytter ind på den nye afdeling øges dette til 142 senge fordelt på 9 sengeafsnit. Der er akut afdelinger, men også afdelinger hvor patienterne er indlagt i længere perioder og vi forventer, at alle patientgrupper kan inddrages i Dyrkningsaktiviteterne, hvorfor der skal være stor variation i tilbuddene.
Afdelingen har også en stor Lokalpsykiatri, som er beliggende på havnen.

Du vil blive tilknyttet gruppen af ergo- og fysioterapeuter i afdelingen. Dine arbejdstider vil som udgangspunkt være på hverdage – eftermiddags- og evt. aftenarbejde vil kunne være relevant ind imellem, og også årstidsbestemt.

Skulle denne spændende stilling være noget for dig?
Send os en ansøgning, hvor du bl.a. beskriver:


  • Hvilken erfaring du har i forhold til natur og dyrkning af haver og hvordan du forestiller dig, at du kan udvikle denne viden.
  • Hvordan du vil bruge din faglighed til at sætte gang i aktiviteter sammen med patienter.
  • Hvilken kendskab du har til Frivillighedsorganisationer og evt samarbejde med disse.
Ansøgningsfristen er den 21. februar 2022.
Der er ansættelsessamtaler torsdag den 24. februar 2022 om eftermiddagen.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte:

Ledende overlæge Sonja Rasmussen tlf. 99448901 eller oversygeplejerske Rikke Sveistrup tlf. 9944 8902.



Kontakt

Psykiatrisk Afdeling Odense

Sdr. Boulevard 29
5000
Odense C
Tlf: 99448901
Praktisk information
Oprettet:
21-01-2022
Udløber:
21-02-2022
Kviknummer:
LJA-83266427
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed