183
183
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
183
183
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Aarhus Kommune

|
Østjylland
|
Indrykket 20-12-2021

Specialpædagog søges til 1 årigt vikariat ved Center for Specialpædagogiske børnetilbud, Egebækken.

Om jobbet:


Vi søger en specialpædagog til et års vikariat på 32-37 timer.

Stillingen er med tiltrædelse pr. 1. februar 2022 eller snarest derefter.

 Center for Specialpædagogiske Børnetilbud (CSB), er et center for børn og unge med handicap og deres familier. Vi fokuserer på at børnene og de unge, i det omfang det er muligt, opnår livsduelighed i form af personlig udvikling, sundhed, trivsel og selvstændighed. Vi fokuserer på familiens situation, og understøtter dem i deres forståelse og håndtering af barnets/den unges særlige behov.  CSB er et videns- og ressourcehus, og vi er derfor aktive i forhold til opsøgning, udvikling og formidling af praktisk og teoretisk viden, om arbejdet med børn og unge med handicap og deres familier.

I CSB er vi inspireret af og arbejder ud fra grundprincipperne i Mindfulness, Studie III og Atlass.

CSB har institutioner beliggende på Egebæksvej i Højbjerg, Grøndalsvej i Viby J, Marselis Boulevard i Aarhus C og Aarslev Møllevej i Brabrand.

Egebækken er kendetegnet ved et stærkt fokus på kerneopgaven, løbende læring samt en prioritering af et hjemligt, anerkendende og trygt miljø for børnene og deres familier.

Vores arbejdsmæssige fællesskab er præget af ordentlighed, samt en kreativ undersøgende og nysgerrig tilgang til målgruppen og arbejdsopgaverne.

Vores primære fokus er på kommunikation og samspil. Dels som værende afgørende for barnets udvikling, dels for at skabe et frugtbart samarbejde med forældre og skabe udvikling kollegaer imellem.

Egebækken tilbyder døgnaflastning til børn og unge i alderen 0 – 18 år, med betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.

Vi arbejder på Egebækken med udgangspunkt i barnets individuelle udviklingsniveau, behov og ressourcer. Vi prioriterer en hverdag med udgangspunkt i det enkelte barns muligheder og interesser. En hverdag som imødekommer barnets behov for trivsel, socialt samvær, nærvær, leg og sansemæssige aktiviteter. Dette for at skabe gode oplevelser for de børn og unge, som benytter sig af vores aflastningstilbud.

På Egebækken er arbejdstiderne skiftende mellem dag og aften, samt hver 2. weekend.

Vi vægter følgende kvalifikationer hos vores medarbejder og kollega:


-       Du har en grunduddannelse som pædagog

-       Du kan arbejde med individuel og målrettet specialpædagogik

-       Du kan arbejde indenfor velstrukturerede rammer, men kan være kreativ, reflekterende og sætte spørgsmål til rammen

-       Du har indlevelsesevne, kan bevare roen og det pædagogiske overblik, selv i stressede situationer

-       Du har lyst og energi til at skabe det gode samarbejde, samt fælles faglighed og udvikling

-       Du kan og vil reflektere over egen praksis, samt give og modtage sparring

-       Du kan organisere og strukturere egen tid

-       Du kan varetage opgaver med hygiejne og pleje i forhold til vores målgruppe

-       Du er nærværende, god til at have mange bolde i luften og har hjertet på det rette sted

-       Du er personligt psykisk og fysisk robust, da vi også har børn/unge der har selvskadende/udadreagerende adfærd

-       Du har gode evner til formidling og kommunikation, både på skrift og i tale

Vi kan tilbyde dig:


-       En velfungerende organisation der har fokus på faglighed og kvalitet

-       Et grundigt og fagligt introduktionsforløb

-       Respektfuldt og involverende forældresamarbejde

-       Høj grad af uddelegering af opgaver og ansvar

-       Et job med vægt på kompetenceudvikling

-       Et selvstændigt job med mange samarbejdsrelationer

-       En arbejdsplads hvor vi vægter et godt arbejdsmiljø højt

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst på døgninstitutionsområdet under SL.

Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 32-37 timer


Valgfri:

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.

Hvis du vil vide mere:
Har du brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte afdelingsledere Betina Larsson eller Dorte Boiesen på telefon 87132525

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  Torsdag d. 20. januar 2022
Der anholdes samtaler torsdag d. 27. januar 2022

 
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

20-01-2022

Kontakt

Aarhus Kommune

Egebæksvej 26 E
8270
Højbjerg
Praktisk information
Oprettet:
20-12-2021
Udløber:
20-01-2022
Kviknummer:
LJA-83121729
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed