236
236
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
236
236
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce

Høje-Taastrup Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 08-07-2022

SPIR søger socialpædagoger


Vil du være med til forsat at udvikle SPIR?

Vi har vokseværk og søger: Socialpædagoger

  • 1 fast medarbejder 37 timer om ugen. Din arbejdstid vil ligge i dag- og aftentimerne, med weekendvagt hver 4. uge. (1 – 2 aftenvagter om ugen.)
     
  • 2 barselsvikariater 37 timer om ugen i perioden 1. oktober 2022 til forventeligt marts 2023, med mulighed for forlængelse.  Din arbejdstid vil ligge i dag- og aftentimerne, med weekendvagt hver 4. uge. (1 – 2 aftenvagter om ugen.)
SPIR er et udkørende døgnstøttetilbud, målrettet mennesker fra 18 år, med betydelig nedsat funktionsevne på forskellige niveauer – herunder opmærksomhedsforstyrrelser, kognitive udfordringer, psykisk sårbarhed, misbrug og/eller særlige sociale problemer.

SPIR er kendetegnet ved en høj grad af fleksibilitet, hvor støtten løbende tilpasses borgernes behov. Borgerne har mulighed for at få støtte 24 timer i døgnet, alle ugens dage.

Der er fokus på det at bo i egen bolig. Borgeren kan få støtte til at få struktur og overblik i sin hverdag, udvikle eller vedligeholde færdigheder og mestringsstrategier. Vi arbejder med den enkelte borgers progression, hvorfor en hel central opgave i arbejdet er at støtte borgeren i at fastholde og udvikle fællesskaber for at modvirke social isolation og ensomhed. Ligesom du skal kunne se meningen i at gøre borgeren så selvstændig og uafhængig af støtte som muligt.

Vi tror på, at der er håb og mulighed for, at alle kan få det bedre, tage ansvar i eget liv og opnå en meningsfuld og værdig tilværelse.

Vi tager udgangspunkt i et helhedssyn, hvor den enkelte ses som et aktivt handlende og selvbestemmende individ i relation med omgivelserne.

I Socialområdet for voksne i Høje Tåstrup Kommune har vi udviklet en recovery baseret rehabiliteringsindsats. Vi arbejder med indsatsmål udarbejdet efter den nationale voksen-udredningsmetode (VUM).

Vi søger medarbejdere der:
  • har fokus på kerneopgaven, og at DU bidrager nyttigt til den, Social- og Handicapcentrets vision og politikker.
  • Har kørekort.
  • Kan arbejde selvstændigt.
  • Arbejder målrettet med den enkelte borgers progression.
  • Har fokus på systematik, dokumentation og opfølgning i det pædagogiske arbejde.
  • Mestrer IT på brugerniveau.
  • Der kan arbejde kreativt, innovativt og fleksibelt, i forhold til de mange forskellige arbejdsopgaver og den brede målgruppe.
  • Inddrager borgeren i alle processer, herunder udarbejdelse af delmål, i forhold til den enkeltes indsatsformål.
  • Har kendskab til ex Åben dialog, KRAP, Social Færdighedstræning, gruppebaserede indsatser, inklusion i lokal området/samfundet og lign.
  • Har kendskab til målgruppen (Psykisk sårbarhed, Autisme, ADHD, udviklingshæmning, misbrugsproblematikker)
  • Har fokus på at samarbejde med de mange aktører omkring borgeren, herunder især sagsbehandlere i Social- og Handicapcentrets myndighedsteam, sagsbehandlere i kommunens Jobcenter samt behandlingspsykiatrien med flere.
  • Har et godt humør og mod på livslang læring.
  • Bidrager til et dynamisk og udviklende samarbejde i et fagligt insisterende team.
  • Er opsøgende i forhold til at søge viden og inspiration hos kollegaer og også gerne hos eksterne kollegaer/samarbejdspartnere.

Vi tilbyder:
  • Et alsidigt og spændende arbejde med særlig fokus på dokumentation og effektmåling i en organisation i udvikling.
  • Et ambitiøst og professionelt arbejdsfællesskab med fokus på omhyggelig håndtering af kerneopgaven.
  • Et arbejdsfællesskab hvor der er høje krav og forventninger til opgaveløsningen og dermed også til dig som medarbejder.
  • Et arbejde, hvor alle bidrager til fælles arbejdsglæde og arbejdsstolthed.
  • Et arbejde med faglige muligheder og udfordringer.
  • Engagerede kollegaer, hvor faglighed, åbenhed, nysgerrighed og ansvarlighed er nøgleord.

Tiltrædelse: Den 1. oktober 2022 eller snarest muligt.

Ansøgningsfrist: 15. august 2022

Vi afholder ansættelsessamtaler den: d. 24. og 26. august i tidsrummet 9 – 16.

Vores adresse er: Taastrup Hovedgade 96. 1. tv, 2630 Taastrup

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer.

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside på www.Socialpsykiatrien.htk.dk

Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte områdeleder Jane Svendsen på 2177 4194. (fra uge 30)


 

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Høje-Taastrup Kommune

Bygaden 2
2630
Taastrup
Tlf: 43591000
Praktisk information
Oprettet:
08-07-2022
Udløber:
15-08-2022
Kviknummer:
LJA-83809552
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed
Gem annonce
Lignende job
DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND
København, Storkøbenhavn
Frist:
25-08-2022
Kofoeds Skole København
København, Storkøbenhavn
Frist:
16-08-2022