145
145
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
145
145
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Svendborg Kommune

|
Fyn
|
Indrykket 31-08-2022

Teamkoordinator/Socialpædagog søges til Grønnemoseværkstederne Svendborg Kommune

Brænder du for at arbejde med borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsnedsættelse.
 
Har du en pædagogisk uddannelse og erfaring med facilitering af teams med fokus på kerneopgaven, hvor du baner en let og farbar vej og medvirker til at skabe en god hverdag med trivsel for borgerne?
  
Så har vi et spændende job ledigt i Svendborg Kommunes Dagområde for voksne handicappede.

Grønnemoseværkstederne (GVS) er et dagtilbud til voksne borgere med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse, der efter servicelovens § 103 og § 104, er tilknyttet beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud i Svendborg Kommune.

Vi søger en kollega, der er faglig velfunderet i det pædagogiske arbejdsfelt indenfor voksenspecialområdet, blandt andet med fokus på multiple funktionsnedsættelser.

 Vi er til for borgerne og tror på, at høj faglighed, klar retning og at alle oplever sig ordentligt mødt og behandlet, er væsentlige forudsætninger for, at borgerne kan få gavn af vores tilbud.
 
Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang med KRAP-metoden som redskab, samt med indsatser og mål ud fra den rehabiliterende tankegang. Du skal derfor have interesse og erfaring med udarbejdelse og udmøntning af pædagogiske indsatsplaner og SMART-mål for borgerne. Vi benytter fagsystemet Nexus til dokumentation og understøttelse af dette arbejde ud fra VoksenUdredningsMetoden.

Vi står i øjeblikket overfor implementering af VUM 2.0, som du vil få et særligt medansvar for inddragelse i det daglige arbejde, samt videreudvikle og drøfte på såvel team- som koordinator-/ledermøder.
 
GVS er opdelt i to teams og en administration. Der er tilknyttet ca. 140 borgere til GVS og der er p.t. 25 ansatte.

Koordinatorteamet består af to teamkoordinatorer og afdelingskoordinatoren, som i samarbejde med GVS´ leder sætter de overordnede mål og retninger for arbejdet på Grønnemoseværkstederne samt koordinerer samarbejdet på tværs af teamene. Der er herved stor fokus på samarbejdet på tværs af de to pædagogiske teams – Team GVS.

 Som teamkoordinator forventer vi, at du: 

-       Har gode faciliterings- og samarbejdes evner.

-       Kan skabe overblik i pressede situationer og træffe beslutninger i samarbejde med medkoordinatorer 

         og leder.

-       Er loyal overfor trufne beslutninger.

-       Kan være vedholdende i pressede situationer.

 Ud over at være en del af Koordinator/Lederteamet, er du også en del af Team 1, hvor den ledige stilling er placeret. Teamet består af 2 afdelinger, Det Kreative Værksted og Aktiv/Samvær. Disse afdelinger har en struktur og forudsigelighed, som fordres af borgernes meget forskellige behov med en bred vifte af aktiviteter, f.eks. produktions- og monteringsopgaver, sang, gymnastik, køreture, værkstedsmøder samt et varieret tilbud af kreative aktiviteter. Aktiv/Samvær frekventeres blandt andet af borgere, der har et omfattende behov for støtte og hjælp til diverse pleje og omsorg opgaver, f.eks. bespisninger og skift. Der planlægges med koordinatortid og den resterende tid skal bruges i de to afdelinger på lige fod med kollegerne.

Desuden skal du være i stand og villig til at indgå i den øvrige drift af det samlede dagtilbud, hvis der er behov herfor, herunder udvalgsarbejde som kan være at arrangere fester, fælles ture ud af huset og aktiviteter på tværs i huset.
 
Det forudsættes, at den nye kollega gennemgår kommunens koordinatoruddannelse, hvis denne eller tilsvarende ikke haves.
 
Arbejdstiden er dagtjeneste og 37 timer om ugen. Der kan dog i enkelte tilfælde forekomme eftermiddags- og aftenarbejde i forbindelse med arrangementer.
 
Vi kan tilbyde:

  • Samarbejde og sparring med kolleger med et højt fagligt niveau, herunder løbende supervision.
  • Mulighed for faglig udvikling og udfoldelse.
  • Et job i en værdibaseret organisation.
  • Frihed i jobbet under ansvar.
  • Løn i henhold til aftaler og overenskomst med SL.

For stillinger i Direktørområdet Social, Sundhed og Beskæftigelse skal der rekvireres en offentlig straffeattest ved ansættelse i stillingen.
 
Tiltrædelse snarest mulig efter nærmere aftale.
 
Vil du have yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Steven Nordsmark på telefon 40 33 76 50, eller pædagog / Afdelingskoordinator Charlotte Lindgaard på telefon 29 24 00 40.

 

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer, rigt foreningsliv, samt folkeskoler i top og med særligt fokus på bevægelse og sport. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine godt 59.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Kontakt

Svendborg Kommune

Vestereng, 2
5881
Skårup Fyn
Tlf: 62236633
Praktisk information
Oprettet:
31-08-2022
Udløber:
25-09-2022
Kviknummer:
LJA-83983371
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed