189
189
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
189
189
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Frederikshavn Kommune

|
Nordjylland
|
Indrykket 11-10-2021

Uddannet Socialpædagogisk medarbejder søges til Døgncenter Granly

Døgncenter Granly er Frederikshavn Kommunes døgninstitutionstilbud til 9 børn og unge imellem 10 og 18 (23) år, med særlige sociale, følelsesmæssige og psykiske behandlingsbehov. Det er alle børn og unge, som har oplevet betydelige følelsesmæssige og omsorgsmæssige svigt. Alle de unge går i den normale folkeskole og har således et fundament for, at bestå afgangseksamen.
 
På Granly arbejder vi for, at forbedre truede og socialt dårligt stillede børn og unges vilkår, således at de bliver i stand til at træffe selvstændige og meningsskabende beslutninger og vi gør os umage for, at være en fagligt og udviklingsorienteret døgninstitution, hvor barnet og den unge altid er i centrum for de pædagogiske dispositioner. Vi tror på, at mennesker først og fremmest, skaber sig selv i samspil med andre mennesker. Sproget, relationer og demokratiske meningsskabende fællesskaber, er derfor centrale begreber, som vi tillægger stor betydning i det daglige arbejde.
Vi tror på, at de sociale og fysiske sammenhænge, som vi mennesker færdes i har betydning. Derfor er idrætsklubben, naboen, buschaufføren, familien, skolelæren og pædagogerne på Granly, vigtige relations professionelle personer.
De pædagogiske metoder vi benytter, tager afsæt i den systemiske tænkning, hvor den narrative fortælling og det hermeneutiske perspektiv er grundlæggende for skabelsen af nye meningsskabende sammenhænge for den unge.

Vi forventer:

  • Er uddannet pædagog
  • Har solid erfaring, som kan ses i anvendelse på Døgncenter Granly
  • Er fleksibel, tålmodig, handlekraftig og kan tænke i kreative løsninger hvor helhedsperspektivet er gennemgående.
  • God kommunikator i skrift og tale.
  • Står tydeligt som individ og at du kan bringe dette ind i et kollegialt fællesskab.
  • Har en positiv tilgang og er en god kollega, da vi sætter godt humør og faglig trivsel højt
  • At du kan arbejde evidensbaseret, og har fokus på nyeste viden inden for det socialpædagogiske område.
  • At du kan holde fokus på børnenes relationer til deres familie, netværk og kammerater.
  • At du beriges som menneske, når du er sammen med udsatte børn og unge.
  • At du og din familie, kan fungere med skiftende arbejdstider.
Vi kan tilbyde:
  • Engagerede, erfarne og meget kompetente kollegaer, som besidder mange forskellige kvaliteter.
  • En veldrevet institution, hvor vi har vist resultater og hvor vi kigger frem efter nye.    
  • En arbejdsplads med stor frihed, hvor vi gør det som er nødvendigt inden for de pædagogiske rammer, vi i fællesskab har fastsat.
  • Vi har ganske få regler, med har holdninger.
  • En demokratisk arbejdsplads med plads til dialog og medbestemmelse.
  • Gode arbejdsforhold, som giver plads til såvel kvalitet i arbejdet med børn og unge samt plads til et normalt familieliv.
  • Et godt socialt og fagligt arbejdsklima, som vi værner om og hvor vi handler, når dette er truet.
  • 9 børn som er stolte og glade for at bo på Granly
  • 9 børn som forventer at du ikke svigter dem.
  • 9 familier som har betroet dig et medansvar for deres børn.
  • Fysiske lokaler og beliggenhed som er helt i top.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt og fra d. 1 januar 2022, men vi venter gerne på den rette. Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest.
I stillingen forventes det, at du har gyldigt kørekort til personbil, og at du har en fysik og udstråling, som matcher de opgaver jobbet indeholder.

Ønsker du mere information?
Hvis du ønsker yderligere information, er du meget velkommen til, at sende en mail, hvor du med få ord beskriver, hvad som er karakteristisk ved dig. Send mailen til  jonl@frederikshavn.dk. Og du vil blive kontaktet. Husk telefonnummer. Du er også velkommen til at kontakte afdelingsleder John Sloth pr. telefon på tlf.nr. 51196491.

Samtaler afholdes d. 15. november 2021
 

Kontakt

Frederikshavn Kommune

Rådhus Alle 100
9900
Frederikshavn
Tlf: 51196491
Praktisk information
Oprettet:
11-10-2021
Udløber:
07-11-2021
Kviknummer:
LJA-82789072
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed