160
160
 ledige stillinger på Socialraadgiverjob
160
160
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce

S/I Ungeherberget Sporsløjfen

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 16-06-2022

Ungeherberget Sporsløjfen (Tidl. Herberget RG60) søger pædagog eller socialrådgiver til barselsvikariat

Ungeherberget Sporsløjfen søger ny kollega til en tidsbegrænset ansættelse i perioden 1. oktober 2022 – 31. juli 2023.  

Ungeherberget Sporsløjfen er et herberg for unge i aldersgruppen 18-29 år med plads til 24 unge hjemløse. Sporsløjfen er en del af WeShelter og er placeret på Østerbro i København. Ungeherberget Sporsløjfen er et tilbud jf. Servicelovens § 110. Vi har driftsoverenskomst med Københavns Kommune. 

Målgruppen er hjemløse, udsatte og marginaliserede unge mennesker, der kan have problemstillinger i form af misbrug, psykiske lidelser, dårlig økonomi, kriminalitet, manglende kontakt til det etablerede system og skrøbeligt socialt netværk. 

Vi søger en medarbejder i 32-37 timer pr. uge. 

Vores forventninger til dig er, at du: 

  • Er uddannet pædagog eller socialrådgiver 
  • Er metodisk og resultatfokuseret i dit arbejde 
  • Kan arbejde selvstændigt, da en del af arbejdet foregår i tidligere beboeres hjem 
  • Er en stabil kollega, samt en fagligt og personligt afklaret person, der har lyst til at arbejde med aktiviteter - både i og udenfor huset 
  • Kan skabe fællesskab, oplevelser og aktiviteter med beboerne 
  • Er selvstændig og har gode samarbejdsevner 
  • Kan være kontaktperson for både nuværende og tidligere beboere 
  • Har kørekort  
  • Har gode IT-kundskaber 
  • Du er indstillet på at arbejde i et seks ugers rul, hvor der i løbet af seks uger arbejdes 10-12 aftner samt enkelte weekender og helligdage 

I arbejdet er det naturligt at have samarbejde med eksterne samarbejdspartnere og myndigheder. Endvidere vil der løbende være mindre praktiske opgaver i huset og i beboernes hjem. 

Vi arbejder i en anerkendende kultur, hvor vi gerne vil skabe stor selvstændighed, frihed og deltagelse. Vi vil gerne inspireres med nye idéer og udfordres på dem, vi allerede har. I vores arbejde er det væsentligt, at der er fokus på anerkendende og ressourceorienteret pædagogik. Alle medarbejdere tilbydes uddannelse i KRAP.   

Kerneopgaven på Sporsløjfen er:  

at tilbyde et trygt fællesskab til unge i en udsat livsposition og samarbejde med dem om at finde muligheder der styrker selvværd, ressourcer, netværk og evnen til at leve et selvstændigt liv. 

I arbejdet med kerneopgaven er vi ambitiøse i forhold til at udvikle relationen med den unge, samtidig med at vi arbejder på at opbygge deres tillid til os og andre.  

Vi vægter et professionelt og pædagogisk højt niveau. Det gør vi gennem en helhedsorienteret social indsats, hvor vi gør brug af alle personalets kompetencer, husets ressourcer og eksterne samarbejdspartnere.” 

Jobbet giver gode muligheder for medindflydelse og udvikling. Der er mulighed for relevante kurser, supervision, samarbejde og udvikling. Løn og ansættelsesforhold i.h.t. overenskomst med SL eller DS. 

Motiveret ansøgning med dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse samt angivelse af referencepersoner sendes elektronisk til: job@rg60.dk senest søndag d. 14. august 2022. Der afholdes samtaler onsdag d. 24. august 2022. I samtalerne deltager forstander og fire medarbejdere. 

Ønsker du yderligere information se hjemmeside www.rg60.dk eller www.tilbudsportalen.dk. Du kan også kontakte os telefonisk:  

  • Forstander Thommi Nielsen på tlf. 42 49 60 65 eller 
  • Tillidsrepræsentant/Pædagog Andreas Blond på tlf. 42 45 60 66 

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

S/I Ungeherberget Sporsløjfen

Ved Sporsløjfen 2
2100
København Ø
Praktisk information
Oprettet:
16-06-2022
Udløber:
09-08-2022
Kviknummer:
LJA-83728213
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialrådgivning
Beliggenhed
Gem annonce
Lignende job
Københavns Kommune
København, Storkøbenhavn
Frist:
01-07-2022
Københavns Kommune
København, Storkøbenhavn
Frist:
31-07-2022
Københavns Kommune
København, Storkøbenhavn
Frist:
24-06-2022